Akvarel af Bisamrotte, tegning af frits Ahlefeldt

Bisamrotte

Bisamrotten (Ondatra zibethicus – Musk-rat ) er en op til 40 cm. lang ( plus hale) og næsten 2 kg. tung stor gnaver. Bisamrotten stammer oprindeligt fra Amerika, men blev udsat til jagtformål i Europa og har siden spredt sig langt ind i Asien. I Danmark regnes den for en invasiv, men også spiselig art

Bisamrotten legendarisk i amerika, invasiv i europa

Tekst og tegning af Frits Ahlefeldt

Bisamrotter er store, hurtigt formende og vandlevende gnavere, som kan grave dybe tunneler og laver redehuler i lavvandede områder.

Bisamrotten som spirituelt dyr

Bisamrotten er et vigtigt spirituelt dyr for Nordamerikanske oprindelige folk, og dens evne til at holde vejret under vandet i over 15 minutter er legendarisk. En oprindelsesmyte fortæller f.eks. at Jorden blev skabt af mudder som en Bisamrotte samlede op dybt nede fra bunden, efter at andre dyr fejlede i deres forsøg.

Det er også Bisamrottens pels der bruges i det legendariske Canadiske ridende politis vinter-hovedbeklædning. Og Bisamrottens pels har også været brugt til tøj både af oprindelige folk og af nybyggere, ikke mindst som det der blev solgt under betegnelsen “Hutson seal fur”.

Bisamrotte har også indgået i menuen hos oprindelige folk, og også hos Katolikker i Amerika, der under fasten ikke måtte spise kød, men dog godt Bisamrotte.

Bisamrotten lever mest af planter

Over 95% af Bisamrottens føde er planter, suppleret med en smule muslinger, fisk m.m.

Bisamrotten – en invasiv art i Europa

blev i starten af det 1900 århundrede sat ud i Europa og her spredte den hurtigt videre både Syd, Nord og Øst og er idag vidt udbredt og regnes for invasiv helt op til Danmark – og oftere og oftere også i Danmark, hvor Bisamrotten regnes for et invasivt skadedyr, der må må jages og bekæmpes, hvor og når den opdages, hvilket oftere og oftere sker – særligt i Sønderjylland.

I Holland er Bisamrotten særlig problematisk da den kan underminere diger og dermed skabe uoverskuelige oversvømmelser.

Akvarel af Bisamrotte, tegning af frits Ahlefeldt
Bisamrotten ( muskrat) er en stor vandlevende gnaver fra Amerika, der har etableret sig helt op til den danske grænse

Søgeord: biodiversitet, natur, arter, dyrearter, Danmark, Danske arter, bisamrotte, invasiv art, miljø, invasive arter, pelsdyr, gnavere, skadedyr, Sønderjylland

Læs mere

Miljøstyrelsen: Bisamrotte
Wikipedia: Bisamrotte
Wikipedia på Engelsk mere omfattende: Muskrat