Dompap fugl - Akvarel af Frits Ahlefeldt

Dompap

Dompap er en ny vild dansk finke fugl med et karakteristisk blødt djip fløjt, der især kan høres i skove

Dompap – Eurasian Bullfinch – Pyrrhula-Pyrrhula

Tekst og tegning af Frits Ahlefeldt – Biodiversitet.org

Dompap er en fugl som kun har været her de sidste ca. 100 år. Den har også været en burfugl, og kan lære de melodier man fløjter til den. Dompap par holder sammen hele livet, og selve navnet er det tyske ord for Domprovst “dompape” – en katolsk domprovst kan i sin tøjstil efter sigende minde lidt om dompappens farver.

Der er omkring 25-50.000 Dompap par i Danmark, de fleste bliver her hele året, eller trækker lidt sydpå om vinteren. Samtidigt kan der komme store træk af Dompap til Danmark Nordfra.

Dompap fugle kan blive op til 14 år, men de fleste bliver ikke mere end fire år. – Det er en lidt større fugl på 27-38 g. og med et vingefang op til 22-29 cm.

Dompap holder mest til i skove hvor de kan finde de knopper, bær og frø som de primært lever af. ( suppleret med lidt insekter m..m. især om foråret, til ungerne)

Dompapen er en finke og den findes udbredt helt til Japan og i et bredt bælte ned mod Afrika. I Danmark findes to Dompap typer: flest af “stor dompap” længst mod øst, og flest af “lille dompap” længst mod vest, typerne overlapper og yngler også med hinanden.

Dompap fugl - Akvarel af Frits Ahlefeldt
Dompap ( Eurasian Bullfinch) han.

Søgeord: biodiversitet, natur, arter, dyrearter, Danmark, Danske arter , finker, standfugl, foderbræt, finkefugle, tamfugl

Læs mere

NaturhistoriskMuseum.dk: Dompap
Wikipedia: Dompap
Wikipedia Commons: Fotos man må bruge: Dompap Fotos
Dansk Ornitologisk Forening: Dompap

Reklamer