Klokkefrø - Akvarel af Frits Ahlefeldt

Klokkefrø

Klokkefrø – Bombina bombina – Fire-bellied frog

Tekst og Akvarel af Frits Ahlefeldt

Klokkefrø - Akvarel af Frits Ahlefeldt
Klokkefrø ( firebellied frog)

Lille ( 5,5 cm.) smuk, farvestrålende frø, kan udskille giftig slim, der gør den en ubehagelig mundfuld for rovdyr. Klokkefrøens klukken lyder næsten som gøgens eller fjerne kirkeklokker (deraf dens navn) og dens kvækken kan høres op til 3km. væk

Selvom klokkefrøen er giftig og få pattedyr æder klokkefrøen, spiser gedder og andre rovfisk både klokkefrøens æg, haletudser og de voksne klokkefrøer, derfor findes der ingen klokkefrøer i vandhuller med fisk.

Kirkeklokker og klokkefrøer

Det var den verdenskendte svenske naturforsker Carl Von Linne der i 1749 navngav klokkefrøen udfra at dens kvækken mindede ham om fjerne kirkeklokker i mange toner. De største klokkefrø hanner udsender de dybeste kvæk, mens de yngre udseender højere og de helt unge helt lyse kvæk. Steder hvor der findes mange kvækkende klokkefrøer kan det lyder som adskillige forskellige klokker ( med lidt god vilje) 🙂

Klokkefrøen er udryddelsestruet

Klokkefrøens giftforsvar har ikke hjulpet den i at overleve i moderne tid, da den har status som Danmarks mest udryddelsestruede frø-art med status af næsten truet, efter et stort, dyrt og stadigt pågående arbejde med at sikre levesteder til de sidste klokkefrøer herhjemme.

Alligevel er klokkefrøen forsvundet fra næsten alle de steder de tidligere levede og de findes nu kun på 15 lokaliteter i Danmark efter intens genudsætning og sikring ( op fra 8 )

Især forurening, fjernelse af vandhuller, gødnings-forurening og udsatte fisk, som spiser klokkefrøens haletudser og klokkefrøens æg, har bragt klokkefrøen på kant af udryddelse i Danmark.

Da Danmark ligger helt på Nordkanten af klokkefrøens udbredelsesområde er den også følsom overfor svingninger og ændringer i vejr og klima.

Varmere klima kan sende nye invasive arter og svampe-infektioner mod dens sidste levesteder, der hurtigt kan gøre det af med de sidste klokkefrøer herhjemme. Mens oversvømmelser, tørke og ekstreme kuldebølger også kan udgøre en risiko for en så skrøbelig bestand af klokkefrøer, som den der er i Danmark her i 2019

Læs mere links:

Naturstyrelsens side om Klokkefrøen
Wikipedia – omfattende på Dansk: Klokkefrø
Wikipedia: Engelsk: European Firebellied Frog