Løgfrø - Akvarel af Frits Ahlefeldt

Løgfrø

Løgfrø – Pelobates fuscus – Common spade-foot toad

Tekst og akvarel af Frits Ahlefeldt

Løgfrø - Akvarel af Frits Ahlefeldt
Løgfrø ( common spade toad ) har lodrette pupiler

Løgfrøen er en sky, natte-aktiv art, der nødigt skifter levested, men istedet hurtigt graver sig op til 35 cm. ned i jorden 

Løgfrøen er frøernes mester i at grave sig ned

Løgfrø - Akvarel af Frits Ahlefeldt
Løgfrø (Common Spade Toad)

Løgfrøen er en stærkt truet art, man mener den er forsvundet fra 90% af dens levesteder ( siden 1945) og da den kun sjældent vandrer til nye steder har det været vanskeligt at etablere nye bestande, de steder Løgfrøen er forsvundet fra. Den findes nu kun i Danmark i små og sårbare lokaliteter.

Løgfrøen er en rund og tung frø, der kun bevæger sig langsomt og sjældent længere en 500 m. fra sit ynglevandhul. Løgfrøen er tilgengæld en mester i at grave sig ned, både om dagen eller hvis den fornemmer en fare nærme sig.

På under et minut kan den gøre sig usynlig, ved at grave sig ned.
Løgfrøen, der kan nå en alder på til 15 år er meget stedfast og graver sig altid hellere ned for at vente på bedre tider end flytter.

Løgfrøen kan udsende lugt af hvidløg og skrige højt

Lykkedes det ikke løgfrøen at grave sig væk fra fare kan den udsende en for mange rovdyr ubehagelig lugt fra en række kirtler i huden. En lugt som minder lidt om hvidløg og har givet løgfrøen dens navn.

Virker dette forsvar ikke har løgfrøen en sidste overraskelse. Den kan pludseligt skrige højt og gennemtrængende i 1-2,5 sekunder. Noget der kan få en angriber til at tøve længe nok til at løgfrøen kan nå at grave sig i sikkerhed.

Det at grave sig i sikkerhed er dens foretrukne forsvar og derfor findes løgfrøen også oftest på jord der er porrøs og let at grave sig ned i, som f.eks. sandet jord.

I Danmark findes løgfrøen udbredt ( stadigt) især i VestJylland og i mindre omfang på Sjælland. Den menes nu helt forsvundet fra både Møn, Lolland og Mols. I Europa findes Løgfrøen dog stadigt mange steder fra

Klimaforandringer truer måske også løgfrøen, for den vil blive på sit sted og grave sig helt ned til en meters dybde for at undgå tørke og varme, og kan så let sulte i hjel, hvis en længere tørkeperiode forhindrer den i at finde føde, eller hvis jorden jorden hærder, så løgfrøen ikke kan grave sig ned, eller udtørrer dens vandhul i foråret.  

Løgfrøen lægger mellem 800-2000 æg

Om foråret søger løgfrøen tilbage til det samme vandhul og hannerne begynder at kvække for at tiltrække hunner når vandtemperaturen er over 10grader C.

Løgfrøen kvækker i parringstiden om foråret med en svag lyd, fra under vandet. Løgfrøens kvækken minder lidt om når man klikker med tungen, en lidt klok-klok-klok lyd, der kun kan anes svagt.

Løgfrøens haletudser er kæmpestore, de støreste af alle frøer og tudser i Danmark. Haletudserne er 10-13 cm. og helt op mod 20cm. store løgfrø haletudser er fundet. Når haletudserne forvandles til små løgfrøer er længden tilbage på kun 2,5-4 cm. og de fuldvoksne løgfrøer er sjældent større end 4-5-8 cm. ( hunnerne lidt større end hannerne )

Findes der fisk i vandhullet vil løgfrøen undgå det som egnet æglægningssted, da løgfrøen tilsyneladende ved at fisk vil spise dens store og meget synlige haletudser.

Links:

Miljøstyrelsens side om Danmarks Løgfrø
FugleOgNatur.dk – Omfattende beskrivelse: Løgfrø
Wikipedia: Løgfrø
Wikipedia: Engelsk beskrivelse: Common Spadefoot toad / Garlic frog