Arkitektur og havstigninger

Byer og steder eksperimenterer i øjeblikket med ryggen mod havet, for at finde nye løsninger som kan hjælpe os over, under eller væk fra vandet

Designretninger som forholder sig til klimaforandringer

Tegning og tekst af Frits Ahlefeldt

Både i Danmark og i udlandet er havstigningernes alvorlighed rykket op på bekymringsbarometeret. Og for få dage siden gik FN’s generaldirektør Antonio Guterres frem og appelerede til handling, da havstigninger truer utallige kystsamfund og byer over hele verden. Kystsamfund hvor over 900.000 millioner mennesker lever, og hvor kun meget få har indsigt i hvilken forandring som er på vej.

København blev også nævnt af Antonio Guterres som en af de byer, der står overfor en dramatisk forandring.

Selv er jeg er netop tilbage fra en konference om havstigninger og byer, og sidder med den netop udkomne håndbog “Parlør om havstigninger” derfra.

Her nævnes fire måder at forholde sig til havstigninger: Beskyttelse, tilpasning, tilbagetrækning eller undgåelse. ( Fra engelsk: Protection, accommodation, retreat and avoid)

  1. Beskyttelse – Protection
    Vores første valg er at holde vandet ude med mure, diger og pumper. Eller med natur-baserede løsninger som klitter, sten og barriere øer. Det er klassiske og vel-testede løsninger. Men desværre er virkeligheden med havstigninger ikke noget der matcher det på sigt.
  2. Tilpasning – accommodation
    Her skifter løsningerne til mere innovative nye hustyper, der kan flyde, hæver sig over havet på stylter, eller har visir og gummislanger, der kan pumpes op og beskytte i ekstrem scenarier.
  3. Tilbagetrækning – retreat
    Som havstigninger tager til vil end ikke de løsninger altid være nok, og der hvor det er muligt er den næste løsning at flytte steder og endda hele bysamfund til højere beliggenhed. Rundt omkring i verden er dette i fuld gang. Med Indonesiens hovedstad Jakarta med 10 millioner indbyggere og allerede nu delvist under havniveau, som det mest kendte eksempel.
  4. Undgåelse – avoidance
    Hvor man planlægger fra scratch og kan bygge nye steder og byer er første valg ( når vi opnår en mere moden erkendelse af havstigninger) at bygge højt, og på god afstand af havet. Udenfor risikozonen, så godt det kan lade sig gøre.

Idag er havstigningerne i Danmark af så ubetydelig højde at kun få tænker på sikring tyve til halvtreds år ude i fremtiden. Men heldigvis stiger vores erkendelse af havtigningerne også.

Et sted som Roskilde Vikingeskibsmuseum, der blev placeret tæt på havet for ikke så mange år siden, er som Jakarta, idag igang med at finde en alternativ måde at imødegå den stigende vandstand.

Men prisen for at sikre Vikingskibsmuseet i Roskilde så de kan udstille fem vikingeskibe, beskyttet fra det stigende hav og stormfloder er et godt eksempel på hvor gigantisk udfordringen er:

Et projekt er ved at tage form: støttet af fonde og bevillinger på ikke mindre end 300 mio. kr. (link) – Havstigninger bliver ikke billigt at finde løsninger på…

Tegning af havstigninger og forskellige løsningstyper. Fra undervandsbyer og tang. Til nye arkitektur designs, til mure og endeligt at flytte byen. Illustration af Frits Ahlefeldt.
Tegning af havstigninger og forskellige løsningstyper. Fra undervandsbyer og tang. Til nye arkitektur designs, til mure og endeligt at flytte byen. (Illustration ref: Di01660 )

Se flere tegnede historier om: klimaforandringer

Tegning af havstigninger og forskellige løsningstyper. Fra undervandsbyer og tang. Til nye arkitektur designs, til mure og endeligt at flytte byen. Illustration af Frits Ahlefeldt.
Tekstet vers: di01660

Nøgleord: havstigninger, stigende havvand, kyst, kystbeskyttelse, byer, Danske byers tilpasning til stigende havvand, reportage tegning. Tegnet journalistik, havstigning, sea-level rise

Der er lukket for kommentarer.

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑

%d bloggers like this: