Havstigning og stormflod

Havstigninger er den langsomme skildpadde, der stabilt men stille kommer lidt højere op på stranden hvert år. Stormflod er den stadig større fugl, med bølger som vinger, der under storme hurtigt bevæger sig langt og ødelæggende indover. Men snart er væk igen, så genopbygning kan begynde. Med skilpadden er ingen genopbygning mulig.

To trusler, der kræver hvert sit svar

Tegning og tekst af Frits Ahlefeldt

Havstigningerne er begyndt, men langsomt, så langsomt at nogle stadigt benægter at havet stiger. Men år efter år tager havstigningerne til i hastighed og højde. Og fra ikke at have interesseret mange, er det stigende havvand nu noget som får stadigt flere kystbyer og lande til at se mod havet med helt nye øjne

Indtil for kort tid siden var prognoserne for havstigninger i dette århundrede forholdsvist lave (under en meter ), men de nyeste 2023 beregninger af både afsmeltningen fra Antarctica og Grønland har ændret dette billede dramatisk, og der regnes nu med scenarier på helt op mod 3 m. havstigninger, over de næste hundrede år i Danmark.

Hvis isen på Grønland og Antarctica i et tænkt ekstremt scenarie helt smeltede væk så er stigningen på ca. 70m. Så det er stadigt begrænsede tal, selv i de værst beregnede scenarier for de næste hundrede år

Havstigninger og fald er ikke nyt

I historisk perspektiv, så er ændringer i havets højde mere reglen end undtagelsen:

For 20.000 år siden, under den sidste istid, lå havet mere end 100 m. lavere end idag, og for 115.000 år siden lå det 6-9 meter højere end idag. Havet har altid ændret højde alt-efter hvordan store gletsjere voksede eller skrumpede over de store landmasser, og gennem Jordens historie er havets højde svinget med over 300m. ( Wikipedia link: Past sea-level)

Men de sidste ca. 6000 år. har havet ligget meget stabilt omkring den højde det har idag. Så det kræver et længere perspektiv at se hvor meget havets højde kan ændre sig.

Ifølge eksperterne er de kommende havstigninger ikke noget vi kan ændre på nu, det tidspunkt er for længst passeret, debatten står nu kun omkring hvor hurtigt havstigningerne kommer, og hvor meget vi kan forsinke dem ved at mindske vores CO2 aftryk.

Tallet for CO2 i luften har ligget stabilt i omkring 6000år, på omkring 280 ppm. Indtil det begyndte at stige under industrialiseringen. I 2023 er tallet fortsat stigende og ligger på omkring 420 ppm. Et tal som ikke har været så højt i de sidste 3 millioner år. Og den gang var havet omkring 9m. højere og temperaturen 2-3 grader varmere end idag. ( link: NationalGeographic co2 levels)

Stormfloder bliver desværre også forstærket af havstigningerne, dels da tidevandet også bliver større, og også da mere ekstremt vejr også vil ramme os oftere. Med stærkere vinde og mere voldsomme nedbørsmængder, da begge bliver forstærket i en varmere verden.

Men løsningerne på de to udfordringer er forskellige: Forstærkede sluser og dæmninger kan lukkes og holde stormfloder ude, og åbnes igen når vejret er bedre. Men havstigninger kræver mere permanente barrierer – Eller hvilket er den mest sandsynlige løsning på længere sigt: En tilbagetrækning fra de områder der ikke længere kan beskyttes fra havet.

t

Se flere tegnede historier om: klimaforandringer

Nøgleord: havstigninger, stigende havvand, kyst, kystbeskyttelse, byer, Danske byers tilpasning til stigende havvand, reportage tegning. Tegnet journalistik