Arkitektur

Fokus: Vandring, steder og arkitektur

Tekst og tegninger af Frits Ahlefeldt

Fokus: BiodiversitetArkitekturKlimaforandringerTrivsel

Gode steder og byer der er værd at besøge har næsten altid en ting til fælles: Man kan færdes i dem til fods. Den forståelse har de sidste år udviklet sig til en hel arkitektur trend kaldet “walkability” og det har vist sig ofte at være enkelt at sikre smukkere, bedre og mere trygge byer, simpelthen ved at tænke og designe dem til at kunne understøtte et liv til fods

Butikkerne og fællesskabet trives bedre, folk mødes spontant på små torve og i parker, og går ud om aftenen istedet for at sidde alene foran deres skærme. Ikke fordi de har aftaler, men fordi de næsten altid møder bekendte, eller nye mennesker, de kan dele historier og oplevelser med i de fælles rum.

Vandring og design af steder

Jeg er i fuld gang med min research om hvordan byer og steder kan gøres bedre ved at tænke dem udfra at gå. Og i Danmark er vi så heldige at vi både har fantastiske eksempler på gode steder, og det modsatte.

København, Odense og AArhus er blandt verdens bedste byer at færdes i til fods. Og vi kan blive endnu bedre og inspirere resten af planeten til at følge i vores fodspor.

Fordelene er store, og lette at opnå, ikke bare for vores trivsel, men også for at mindske Co2 udslip, og gøre vores steder til en styrke i klimakampen, istedet for det modsatte.

Og når vi bringer naturen ind i byerne og til vores steder, så kan vi også styrke biodiversitet og gøre det langt lettere for alle at få de naturoplevelser, som er så vigtige for vores trivsel.

Det handler om at designe og planlægge steder og stier, så de også kan fungere som grønne oaser og korridorer og styrke vigtige levesteder så arter fra frøer, til fugle, vilde bier og planter får en langt bedre chancer for at overleve, samtidigt med at vi får muligheden for at opleve dem.

Foredrag og ide-udvikling om vandring og arkitektur

Jeg kommer gerne ud og fortæller om vandring og hvordan vi kan skabe bedre steder og arkitektur, ved at tænke det at gå ind i alle skalaer.


Kontakt mig (Frits Ahlefeldt)

Brug formularen her: kontakt Frits

Create a website or blog at WordPress.com

Up ↑