Fokus: Vandring og biodiversitet
Tekst og tegninger af Frits Ahlefeldt
Fokus: Biodiversitet – Vandring – klimaforandringer – Trivsel
For mig handler biodiversitet ikke kun om at forstå og formidle hvad biodiversitet er, men endnu mere om at udvikle stier og forståelser, som kan hjælpe med at forbinde os bedre til til naturen i den måde vi designer vores stier, byer og omgivelser på.
Faktuel viden om biodiversitet bliver mere og mere vel-etableret og det står nu mere og mere klart at vi har valget mellem at være den absolut største trussel, eller hjælp til at redde Jordens biodiversitet – og os selv.
Vi kan hver især aktivt støtte biodiversitet på en lang række områder, fra hvor mange resourcer vi bruger, til hvad vi spiser, hvordan vi holder ferie, og til hvad vi lærer vores børn, hvordan vi designer vores byer, huse og haver.
Vandring og stier til støtte for biodiversitet

At gå i naturen øger vores trivsel. Og stier og steder kan designes så de både understøtter oplevelser og biodiversitet.
Det sker ved at vi designer og planlægger stierne, så de også kan fungere som grønne korridorer og forbinde vigtige levesteder så arter fra frøer, til fugle, vilde bier og planter får en langt bedre chancer for at overleve, samtidigt med at vi får muligheden for at opleve dem.
Foredrag og ide-udvikling om vandring og biodiversitet
Jeg kommer gerne ud og fortæller om de mange muligheder der er for at handle aktivt og tænke biodiversitet ind sammen med vandring. Og jeg hjælper også gerne med at udvikle og tegne ideer op der kan støtte biodiversitet når vi færdes til fods. Det kan være alt fra grønne stier, til vandhuller redekasser og formidlingsløsninger.
Kontakt mig (Frits Ahlefeldt)
Kontakt mig for en snak eller/og oplæg, ide-udvikling, foredrag m.m.
Brug formularen her: kontakt Frits