om biodiversitet.org

Biodiversitet.org handler ikke kun om at forstå og formidle hvad biodiversitet er, men endnu mere om at udvikle måder og forståelser, som kan hjælpe med at forbinde trivsel og natur, både i vores livsstil og i den måde vi designer vores byer og omgivelser på.

Biodiversitet.org projektet bliver skrevet, programmeret, tegnet og researchet af Frits Ahlefeldt

Om biodiversitet.org projektet

Tekst, tegninger og fotos af Frits Ahlefeldt

Biodiversitet er et af de mest gennemgående temaer der har været i mit arbejde de sidste 30+ år. Og jeg har nu lavet biodiversitet.org projektet for at samle og formidle de mange erfaringer jeg har fra biodiversitetsprojekter omkring klimaforandringer, trivsel, vandring og naturformidling gennem årene.

Samtidigt handler projektet også om at bringe helt ny viden og indsigt frem og gøre den mere tilgængeligt – Altsammen for at støtte op omkring biodiversitet, både lokalt og globalt

Fra observation til handling

Den faktuelle viden om biodiversitet bliver mere og mere vel-etableret og det står nu helt klart at vi enten er den absolut største trussel, eller hjælp til at redde vores biodiversitet ( og os selv) Alt-efter hvilken rolle vi vælger at spille.

Vi kan hver især aktivt støtte biodiversitet på en lang række områder, fra hvordan vi bor, til hvor mange resourcer vi bruger, hvad vi spiser og til hvordan vi holder ferie, til hvad vi lærer vores børn – Og ikke mindst til hvordan vi indretter vores haver og designer vores byer, huse og områder.

Eksempler på handling som fremmer biodiversitet

Erhvervsarealer med biodiversitet tænkt ind

Et eksempel er hvordan industri-parker lige nu ligger som øde græs-ørkener. Istedet kunne disse arealer rumme biodiversitet, små vandhuller, frugtbuske, vilde blomster, sommerfugle, bier og meget andet. Noget der samtidigt ville mindske stress hos de ansatte og give en helt ny måde at tænke erhverv sammen med natur på.

Indkøbsvognen som støtte for biodiversitet

Et andet eksempel er hvad vi køber i supermarkedet. Her kan vi hjælpe producenter til at styrke biodiversitet, ved at støtte gode valg af ingredienser og emballage, og fravælge ting som industriel palmeolie m.m.

Biodiversitets-haven

En tredie mulighed er at styrke biodiversiet er i vores haver. I stedet for store græsplæner kan man plante natur, som både hjælper klimaet, biodiversitet og oven i købet kan forsyne os med klima-venlige, velsmagende frugter, bær, nødder, grønt m.m.

Vandring og stier til støtte for biodiversitet

At gå i naturen øger vores trivsel. Og stier og steder kan designes så de både understøtter oplevelser og biodiversitet.

Stierne kan fungere som grønne korridorer og stederne kan udformes så de giver en række arter fra frøer, til fugle, vilde bier og planter en langt bedre chancer for at overleve, samtidigt med at vi får ( og bevarer) muligheden for at opleve dem.

Foredrag og ide-udvikling omkring biodiversitet

Jeg kommer gerne ud og fortæller om de mange muligheder der er for at handle aktivt og tænke biodiversitet ind i både forbrug og designløsninger. Jeg hjælper også gerne med at udvikle og tegne løsninger op der kan støtte biodiversitet. Det kan være alt fra vandhuller til stier, redekasser og formidlingsløsninger.

Research og reportage tegning omkring biodiversitet

Jeg dækker journalistisk biodiversitets-området i Danmark og kommer gerne ud og deltager i konferencer og temadage, hvor jeg skitser referater og indsigter fra dagen op i tegninger. Noget jeg har mere en 15 års erfaring i.

Frits Ahlefeldt Arkitektur og journalistik

Portræt Frits Ahlefeldt
Frits Ahlefeldt-Laurvig ( f. 1966)

I starten af 1990’erne begyndte jeg at specialisere mig i biodiversitets-arkitektur, bæredygtige byer og biospherer. (Kunstakademiets arkitektskole 1991-2000)

Jeg fortsatte med at udforske den designmæssige og mere formidlingsmæssige del af hvordan vi bedst kan relatere os til naturen – især gennem at vandre og lave stier. Samtidigt tog jeg en kandidatgrad i at understøtte dette digitalt ( speciale i digital formidling og design af landskabsoplevelser – Cand.It – IT universitet 2006) .

Siden 2006 har jeg været fuldt medlem af journalistforbundet og har skrevet om og tegnet historier, ideer, oplæg, artikler, visuelle referater og designs indenfor især klima, vandring, trivsel og natur for en lang række offentlige og private aktører.

Inklusiv Naturstyrelsen, RealDania, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad, Dansk Energi, visitDenmark, Teknologisk institut, designfirmaer, universiteter, fagforeninger, kommuner, regioner, stat m.m.

Køb tegninger og akvareller

For at finansiere arbejdet med at researche, skrive og tegne op måder at hjælpe biodiversitet på sælger jeg mine tegninger fra arbejdet – Se dem her på FritsAhlefeldt.net

Kontakt Frits Ahlefeldt

Kontakt mig for en snak eller/og oplæg, ide-udvikling, foredrag og for at hyre / invitere mig ind til at lave tegnede reportager: Brug formularen her:
kontakt Frits

Reklamer